AGF buldrer af sted i 3F Superligaen med ni sejre og en enkelt uafgjort i de seneste ti kampe.
Men i modsætning til de fleste uger kan aarhusianerne i denne uge ikke rette al sit fokus på den forestående Superliga-kamp, som i dette tilfældet er et topbrag mod FCM på mandag.
Onsdag aften venter således en hjemmekamp mod Sønderjyske i Oddset Pokalen.
- Det er kun godt med flere kampe i træk, når vi er inde i et så godt momentum, som vi er nu. Det er jo det, vi gerne vil - spille kampe, siger Eric Kahl til klubbens hjemmeside.
- Så vi skal ud og fortsætte vores gode stime. Det kræver fuld fokus, så vi kan kontrollere kampen og få den sejr, der bringer os videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

AGF mødte Sønderjyske i sæsonens første kamp, der sluttede 1-1 i Haderslev.
- Der er meget, vi skal gøre bedre fra seneste møde med Sønderjyske, og det gælder både offensivt som defensivt. Vi skal komme ud med mere energi og intensitet, og være mere aggressive og bedre i presset end i seneste kamp, siger Kahl.
AGF-Sønderjyske sparkes i gang klokken 20.45 onsdag aften.

AGF
Oddset Pokalen

































