





Youssoufa Moukoko har siddet på bænken uden at komme ind i fire kampe i streg.
Angriberen scorede ellers hattrick i Bo Svenssons første kamp som FC København-træner, men cheftræneren kigger altså ikke i tyskerens retning i øjeblikket.
Efter søndagens 3-3-kamp mod Fredericia fortalte træneren, at Moukoko stadig er aktuel at bruge i sæsonens sidste tre FCK-kampe.
- Han er også i spil til de sidste tre kampe, siger Bo Svensson.
Bo Svensson har tidligere fortalt, at Moukoko har været valgt fra, fordi han har foretrukket at have en stor angriber i front.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor spurgte Bold træneren ind til, om angriberen er en del af fremtidsplanerne i FCK.
- Jeg har sagt det i forhold til de taktiske dispositioner, at det har været bedst for os. I forhold til de kampe, som vi har haft, har det været bedst at have en større angriber.
- Det argumenterede jeg også for efter sidste kamp. Moukoko har jo kontrakt, så automatisk indgår han i planerne.
- Men han er jo ikke tilfreds med ikke at have spillet minutter i fire kampe i streg. Det siger sig selv, men det kigger jeg ikke på. Jeg kigger på, hvad der er det bedste, og ud fra det træffer jeg mine beslutninger, siger Svensson.
Moukoko står noteret for 14 kasser i 37 kampe for FCK.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
FC København
3F Superliga



































