2026-07-21 14:20:00

Inden AGF's første kval-kamp: Europa League er kravet

Tirsdag aften tager AGF hul på sin europæiske kampagne, og hos AGF Fanclub Aarhus er der ingen tvivl om, at forventningen til efteråret er et gruppespil - som minimum i Europa League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

AGF

1 - 4

POZ

AGF tager hul på kvalifikationen til Champions League tirsdag aften.

På Cepheus Park i Randers går det løs, når Lech Poznan kommer på besøg.

Det er første opgør i anden runde af kvalifikationen, og det markerer samtidig begyndelsen på sæsonen.

Efter seneste sæsons danske mesterskab er der skabt nye forventninger til aarhusianerne.

Hos AGF Fanclub Aarhus er forventningen inden første europæiske kamp, at AGF kommer til at deltage i et europæisk gruppespil, når vi bevæger os ind i efteråret. Og man stiller sig ikke tilfreds med Europa Conference League. Det fortæller formand, Jakob Emil Beikes.

- Vi skal have vores europæiske gruppespil i år - det er der ikke nogen tvivl om. Det kan godt være, det ikke hedder Champions League, men forhåbentlig skal det ikke hedde Conference League. Europa League er kravet.

Artiklen fortsætter efter billedet

 CL-kval -Inden AGF's første kval-kamp: Europa League er kravet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Men hvis vi kan tage en sejr over Poznan, ser det heller ikke håbløst ud at komme i Champions Leagues gruppespil. Nu har vi set den næste trækning, som er enten Kups eller Sabah, som er modstand, der på papiret er dårligere end AGF. Så er der playoff, hvor vi godt kan ramme en af de helt store klubber.

Det er over to måneder siden, at mesterskabet kom i hus, og siden har man i Aarhus kunne se frem til, at byens hold ville deltage i Champions League-kvalifikationen.

Derfor har der også nået at opbygge sig en masse spænding, der bliver udløst tirsdag aften mod en jævnbyrdig modstander.

- Det er helt vildt. Vi sidder bare og venter lige nu, og det må gerne bare blive aften.

- På papiret bør Lech Poznan ikke være et meget bedre hold end AGF. Det bliver interessant at se, hvordan vi står over for europæisk modstand.

- Alt kan ske. Det kan blive 3-0 til AGF, 3-0 til Poznan, det kan blive 3-3. Jeg kan simpelthen ikke forudse resultatet. Jeg tror, at alt kan ske.

Hvad, der er en anelse specielt for AGF's europæiske kampagne, er, at de må spille deres kampe på Cepheus Park, hvor rivalerne fra Randers FC holder til.

- Det er sådan, det er. Så tager vi til Randers, er der i tre timer, og så tager vi hjem igen. Vi låner stadion men ikke deres by, siger Jakob Emil Beikes, der blandt andet har været med til at arrangere busser, der kan fragte AGF-fansene en halv time nord på.

Hvem skal score målene?
Efter en succesfuld mesterskabssæson har AGF sagt farvel til bærende skikkelser som Patrick Mortensen, Felix Beijmo og Henrik Dalsgaard.

Ind i stedet er kommet AGF-kendinge som Mikael Anderson og Jens Jønsson.

Særligt sidstnævnte, tror Jakob Emil Beikes, kan blive en gevinst i bestræbelserne på at komme i Champions League.

- Jeg synes, det ser spændende ud. Vi har fået Jens Jønsson hjem igen, og jeg er meget spændt på at se, om han kommer på banen tirsdag aften. Jeg tror godt, han kan bidrage med noget. 

- Det kan godt være, at han ikke har spillet så mange kampe i det sidste års tid, men han er en rigtig AGF'er, der kommer hjem igen, og han har en stor fodboldviden, så jeg tror, at det bliver godt for holdet.

Selvom der er kommet et par tilføjelser til midtbanen, savner fanformanden fortsat at se AGF hente en spiller, der kan udfylde hullet på toppen.

- Jeg tror, at vi er mange, der savner at se den her topangriber som en erstatning for Patrick Mortensen.

- Jeg vil ikke kunne pege på én spiller og sige, at det er ham, vi mangler, men jeg tror, vi alle er lidt bekymret for, hvem der skal score alle de mål, når vi ikke har Patrick Mortensen, der kan stå og heade bolden ind. Der tror jeg ikke, at jeg er den eneste, der tænker, at vi mangler noget offensivt. 

Aftenens opgør fløjtes i gang klokken 19.00. 

Returopgøret spilles næste onsdag. Du kan få adgang til kampen i Polen med Bold+ lige her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

AGF

1 - 4

POZ

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce