2024-12-03 14:20:00

Stor advokat-undersøgelse om Aarhus Stadion

Den erfarne advokat Jens Lund Mosbek skal undersøge sagsforløbet, hvor ombygningen af Aarhus Stadion er blevet 250 mio. kr. dyrere – resultatet fremlægges i begyndelsen af 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

AGF

1 - 0

BIF

Hvordan kan der pludselig mangle 250 mio. kr. i forbindelse med udvidelsen og ombygningen af Aarhus Stadion?

Det skal nu kortlægges af advokaten Jens Lund Mosbek, der er partner i advokatfirmaet Kromann Reumert.

Den erfarne advokat, der har betydelig erfaring med undersøgelser både af offentlige myndigheder og private virksomheder, skal finde frem til, hvad der er gået galt i forbindelse med overforbruget.

Han skal se nærmere på hele sagsforløbet, hvor der pludselig skulle findes yderligere 250 mio. kr. for at realisere projektet.

- Jeg er glad for, at det er lykkes at få en aftale med en sådan kapacitet. Vi har brug for en grundig undersøgelse, som kan sikre, vi får et indblik i, hvor det er gået galt.

- Vi skal lære af denne sag, så vi kan undgå lignende tilfælde i fremtiden. Det er helt afgørende, at vi får genopbygget tilliden fra både borgere og byrådsmedlemmer, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Stor advokat-undersøgelse om Aarhus Stadion
Foto: Ole Nielsen

Undersøgelsen bliver opdelt i to områder. Den ene del skal beskrive sagsforløbet, mens den anden del handler om, at byrådets medlemmer fremover er sikret, at de informeres og involveres tilstrækkeligt og rettidigt.

Det handler blandt andet om, at Jens Lund Mosbek skal belyse og dokumentere hele sagsforløbet som det, der kaldes en almindelig advokatundersøgelse.

- Tillid er fundamentet for vores demokrati, og det er helt afgørende, at både borgere og byrådsmedlemmer kan have fuld tillid til, at beslutninger træffes på et oplyst og gennemsigtigt grundlag.

- Med denne undersøgelse ønsker jeg at få klarhed over, hvad der er gået galt, og ikke mindst sikre, at vi som kommune lærer af forløbet. Det handler ikke kun om økonomiske tal, men også om at styrke vores fælles demokratiske processer og skabe en kultur, hvor åbenhed og rettidig inddragelse er en selvfølge, siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad.

Undersøgelsen ventes at være færdig allerede i begyndelsen af det nye år og koster 640.000 kr.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

AGF

1 - 0

BIF

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce