AGF's jagt på Champions League kan ses på Viaplay.
Fredag oplyser Viaplay, at de har sikret sig rettighederne til alle AGF's resterende kampe på vej mod Champions Leagues ligaspil.
Rune Knudsen, sportschef for Viaplay i Danmark, sætter i pressemeddelelsen ord på nyheden:
- Vi er enormt glade for, at vi kan give AGF-fans og andre danske fodboldfans europæiske skæbnekampe fra allerøverste hylde. De her kampe fortjener en dækning af høj kvalitet, og det glæder vi os til at kunne levere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ser frem til nogle store europæiske aftener på Viaplay i selskab med vores mange passionerede kunder med fodbold i hjertet, udtaler Rune Knudsen.
AGF spillede sig onsdag videre fra anden kvalifikationsrunde i Champions League mod Lecg Poznan.
I tredje runde venter aserbajdsjanske Sabah FK. AGF spiller hjemme 5. august, mens der er returkamp i Baku 11. august.
En samlet sejr over Sabah FK vil sikre AGF adgang til playoff-runden. Her har Viaplay altså også sikret sig rettighederne til begge opgør.

AGF
CL-kval





























