





Torsdag havde FC Nordsjælland fundet skarpheden, da de vandt med hele 6-0 over svenske GAIS.
Farum-klubben havde ellers glemt den i weekendens deler mod AC Horsens, og det var noget, der irriterede cheftræner Jens Fønsskov Olsen.
FCN-træneren havde en god idé om, hvorfor målene kom i massevis i Conference League-kampen mod GAIS, mens det i weekenden var en anden historie.
- Det kan jeg ret klart påpege. Det handler om, at vi får flere spillere i feltet, hvor målene bliver scoret.
- Det gjorde vi ikke i Horsens, og det blev meget kraftigt italesat til spillerne efter den kamp.
- Når man er modsat bolden, og man kan se, at der er ved at være gennembrud, så gælder det om at flytte røven ind, hvor målene bliver scoret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det gjorde vi ikke derover, men det gjorde vi i dag, siger en tilfreds cheftræner til Bold.
FCN var bagud 0-1 før returopgøret i Farum, men det var ikke noget, der stressede FCN-lejren.
- Jeg havde en god fornemmelse.
- Vi var rigtig ærgerlige over i Horsens, og jeg var måske også lidt for negativ, fordi vi dominerede stort og manglede bare at score.
- Vi lagde også et pres på os selv før kampen. Vi ville rigtig gerne vide, og vi havde også mere at vise, end vi gjorde i første kamp.
- Det pres, vi havde lagt på os selv, var vi gode til at håndtere, siger han.
Se højdepunkter fra FCN’s storsejr i videoen i artiklen.

FC Nordsjælland
ECL-kval



























