Torsdag aften tog svenske AIK det første skridt mod playoffrunden i kvalifikationen til Conference League.
Svenskerne slog ungarske Györi med 2-1 på hjemmebane, og sikrede sig derfor et godt udgangspunkt inden returen i næste uge.
I kampens afsluttende fase var danske Mads Thychosen involveret i en situation, hvor Györi-spilleren Miljan Krpic kom med knopperne først ind i en tackling.
Krpic ramte bolden først, men det kunne dog have gået grueligt galt, fortæller AIK-træner Mikkjal Thomassen.
- Det var en aggressiv tackling til sidst, som jeg ikke brød mig om.
- Han kommer ind med strakt ben, og det mener jeg kan bringe spillerne i fare. Det reagerede jeg på, fortæller AIK-træneren til Fotbollskanalen.
28-årige Mads Thychosen tager situationen med en smule mere ro.
- Det er okay. Det er en god tackling fra ham (Krpic, red.).
- Hvis han ikke rammer bolden, ved jeg ikke, om mit ben havde været helt. Men det er op til dommeren at vurdere, om der er frispark, fortæller danskeren til Fotbollskanalen.
Mads Thychosen har været i svenske AIK siden 2023, hvor han siden har noteret sig for 73 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AIK
ECL-kval

































