En mærkværdig historie ramte lørdag hollandsk fodbold.
Ifølge De Telegraaf har Ajax informeret hele syv spillere om, at de ikke længere er en del af førsteholdet. Som følge heraf har spillerne ikke længere adgang til en række af klubbens faciliteter, så længe førsteholdet bruger dem.
Blandt de syv spillere skulle være danske Christian Rasmussen, men gruppen tæller desuden Branco van den Boomen, Borna Sosa, Kristian Hlynsson, Carlos Forbs, Chuba Akpom og Jay Gorter, lyder det.
Efterfølgende har VVCS (den hollandske spillerforening, red.) udsendt et statement, hvor der langes ud efter Ajax:
Artiklen fortsætter efter billedet

- VVCS ser med forundring på forvisningen af syv kontraktspillere fra Ajax. Disse spillere bliver isoleret fra deres kolleger i førsteholdstruppen.
- VVCS anser dette for en upassende arbejdsgiveradfærd og en unødvendig offentlig skadeliggørelse af spillere, der ikke bærer noget som helst ansvar for den opståede situation, lyder det blandt andet i et statement.


Ajax
Æresdivisionen




































