2024-11-02 14:41:54

Hård kritik af Fredberg: Han lyttede aldrig

Den tidligere Anderlecht-scout Eddy Vandaele langer i et interview med Het Nieuwsblad ud efter Jesper Fredberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 13. runde

FT

AND

4 - 0

KOR

Det hænder, at tidligere medarbejdere langer ud efter sin tidligere arbejdsgiver. 

Det går denne gang ud over Anderlecht og den nu tidligere sportsdirektør Jesper Fredberg. 

For blot et par dage efter at den danske fodboldboss stoppede i den belgiske storklub, bliver han nu kritiseret af en tidligere medarbejder. 

Der er tale om den mangeårige scout Eddy Vandaeles, der nåede at være ansat i klubben i 29 år, inden han valgte at stoppe efter et halvt år under Jesper Fredbergs ledelse. 

- Man kan sige, hvad man vil om Peter Verbeke (tidligere sportsdirektør, red.), men jeg arbejdede rigtig godt sammen med ham. Scouts var vigtige, da han var chef.

- Men siden Fredberg tog over ... Han talte til os én gang i løbet af seks måneder, da Mauve TV (Anderlechts tv-kanal, red.) var på kontoret. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Hård kritik af Fredberg: Han lyttede aldrig
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Han lyttede aldrig til scouts og valgte spillere fra sit danske netværk, lyder det fra den nuværende Kortrijk-scout i et interview med Het Nieuwsblad, hvor han sætter ord på sit exit.

Derfor blev det også kun til et halvt år med Jesper Fredberg som chef, inden Eddy Vandaeles valgte at sige op i klubben.

- Efter seks måneder, hvor jeg 'arbejdede' under Fredberg, ville jeg smutte, før jeg blev sparket ud, som alle de andre tidligere spillere i klubben, fortæller den fransktalende scout i interviewet. 

Det var onsdag, det kom frem, at Anderlecht og Jesper Fredberg blev enige om at stoppe samarbejdet efter knap to år. 

Anderlecht oplevede både op- og nedture i den periode, mens Jesper Fredberg på transferområdet blandt andet gjorde sig bemærket med de mange danske spillere, han hentede til klubben. 

Bold har været i kontakt med Jesper Fredberg og forelagt ham kritikken fra Eddy Vandaeles. Han har ingen kommentarer. 

Jesper Fredberg har udover Anderlecht tidligere haft stillinger i AGF, Omonia Nikosia, Panathinaikos og Viborg FF. 

Nu er han ledig på markedet. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 13. runde

FT

AND

4 - 0

KOR

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce