2025-03-17 20:17:00

Alderweireld kan have spillet sin sidste kamp

Toby Alderweireld har pådraget sig en skade, der kan betyde, at han har spillet sin sidste kamp som professionel fodboldspiller. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 1. runde

FT

GIL

5 - 1

ANT

Toby Alderweireld er i et kapløb mod tiden.

Den belgiske stopper har meldt ud, at han stopper sin karriere til sommer, og derfor var der mange Royal Antwerp-fans, som kiggede nervøst til, da han udgik skadet i weekenden. 

Efter en scanning står det nu klart, at Alderweireld har fået en muskelskade i låret, der i værste fald kan betyde tre måneder på sidelinjen.

Dermed kan belgieren have spillet sin sidste kamp. 

Toby Alderweireld har på sin Instagram-konto sat ord på sin alvorlige skade. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Alderweireld kan have spillet sin sidste kamp
Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg havde aldrig forventet det her. Jeg har ingen ord for det. Det, jeg ved, er, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at bære den smukke trøje én gang til. At være kaptajn for den smukkeste klub i verden igen. 

- Det bliver en hård kamp mod uret, og jeg indser, at jeg måske ikke er på det vindende hold. Jeg vil gerne takke alle for jeres hjertevarme beskeder og den støtte, jeg allerede har modtaget, skriver han. 

36-årige Toby Alderweireld har siden juli 2022 tørnet ud for Royal Antwerp. Belgieren vil for evigt stå som en af klubbens største helte, da han i 2023 scorede et fantastisk mål i overtiden af et opgør i sidste spillerunde, som sikrede 2-2 mod Genk og derved Royal Antwerps første mesterskab i 66 år. 

Toby Alderweireld har tidligere tørner ud for blandt andre Ajax, Tottenham og Atletico Madrid. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 1. runde

FT

GIL

5 - 1

ANT

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce