2024-05-13 15:27:18

Arsenals rekordkvinde takker af

Vivianne Miedema forlader Arsenal til sommer, når kontrakten med London-klubben udløber. Hun er en af klubbens største profiler gennem tiden, og derfor bliver hun også hyldet af direktør Edu Gasper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

WSL (k) - 22. runde

FT

ARS

5 - 0

BHA

125 mål, 50 assists og den mest scorende i Women's Super Leagues historie.

Vivianne Miedema har været en kæmpe profil for Arsenal, siden at hun kom til i 2017, men til sommer er det slut.

Den flyvende hollænder forlader Arsenal, når den nuværende kontrakt udløber.

- På vegne af alle i klubben takker vi Viv for hendes enorme bidrag til holdets succes i de syv år, hun har været hos os. Vivs mål og generelle præstationer som Arsenal-spiller har været af højeste kvalitet, og hun har skabt så mange vidunderlige minder for os gennem årene. 

- Vi ønsker Viv og hendes familie det bedste helbred og lykke i fremtiden, siger sportsdirektør Edu Gasper til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Arsenal Women (k) -Arsenals rekordkvinde takker af
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Miedema tog turen til Arsenal fra Bayern München, hvor hun blandt andet har vundet ligaen i 2019 og er blevet topscorer i to sæsoner. Hun har desuden scoret 78 mål i Womens Super League gennem tiden, og det er flest af alle.

Det er en stor profil, som nu forlader London-klubben, og derfor er der da også stor interesse for hende.

Her skriver Sky Sports, at Manchester City er favorit til at snuppe den 27-årige hollænder.

Vivianne Miedema har været hårdt ramt af skader i de seneste to sæsoner, og det kommer hun også ind på i sin afskedsvideo til Arsenals fans. Se den nedenfor.

Danske Kathrine Kühl er på kontrakt i Arsenal. Hun har dog været udlejet til Everton siden starten af året.

Artiklen fortsætter efter indholdet

WSL (k) - 22. runde

FT

ARS

5 - 0

BHA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce