Antoine Griezmann forlader Atletico Madrid til sommer og sætter kursen mod MLS, hvor Orlando City har sat kløerne i franskmanden.
Først skal han dog have bundet en sløjfe på sin imponerende karriere i Atletico Madrid, hvor det er blevet til hele 489 optrædener.
Onsdag aften bliver det formentlig til endnu en af slagsen, når hovedstadsklubben gæster Barcelona i den første af to Champions League-kvartfinaler.
På pressemødet forud for storkampen benyttede Diego Simeone muligheden til at hylde Griezmann, som ligeledes var til stede på podiet.
- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige noget - ikke kun som træner, men også som Atlético-fan, indledte cheftræneren og kiggede følelsesladet på franskmanden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil takke dig for dit hårde arbejde og din ydmyghed. Du er en beundringsværdig person i et samfund, hvor unge mennesker har brug for forbilleder som dig.
- Tak for dit engagement og for at kunne skelne mellem det venskab, vi har, og det professionelle forhold mellem en træner og en spiller. Jeg ser dig først og fremmest som spiller - og derefter som ven.
- Vi har otte ligakampe tilbage, en pokalkamp og - hvis Gud vil - fem Champions League-kampe mere.
- Jeg opfordrer dig til at blive ved med at nyde det. Jeg holder meget af dig. Men hvis du ikke løber i morgen, så ryger du ud, lød det således fra Simeone ifølge ESPN.
I løbet af sin Atletico-tid har Griezmann fået netmaskerne til at blafre 211 gange, mens det er blevet til 97 oplæg.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Atletico Madrid
La Liga



































