2026-02-10 21:58:46

Araujo åbner op: Angst udviklede sig til depression

For første gang siden sin orlov sætter Ronald Araujo nu ord på den svære periode, der resulterede i pausen fra fodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - første semifinale

FT

AMA

4 - 0

BAR

I december fik Ronald Araujo orlov på ubestemt tid på grund af et privat anliggende. 

Siden er Barcelona-stopperen vendt tilbage til grønsværen, og nu fortæller han ærligt om sine problemer i et interview med Mundo Deportivo. 

Udvisningen mod Chelsea på Stamford Bridge blev dråben, der fik bægeret til at flyde over, lyder det. 

- Det var kulminationen på mange ting. Jeg havde haft det dårligt i lang tid - måske i halvandet år. Man prøver at være stærk, især på grund af sin baggrund og hvor man kommer fra, og man kæmper videre.  

- Men jeg følte ikke, at jeg havde det godt. Ikke kun sportsligt, men også personligt og familiemæssigt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Araujo åbner op: Angst udviklede sig til depression
Foto: Joan Monfort/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg var ikke mig selv, og der sagde det klik. Jeg indså, at noget var galt, og at jeg var nødt til at række hånden op og bede om hjælp, fortæller han.

Araujo var derfor nødt til at stoppe op og bede om hjælp, forklarer han videre.

- I selve øjeblikket, med adrenalinen, går man bare ud. Man er ked af det, men da kampen var slut, ramte det hele mig. Jeg vidste allerede, at jeg ikke havde det godt, men man fortsætter af ren vane.  

- Nogle gange har man brug for hjælp. Jeg havde levet med angst i halvandet år, som udviklede sig til depression, og jeg spillede fodbold samtidig. Det hjælper ikke, for på banen føler man sig ikke som sig selv.  

- Man ved, hvad man er værd, og hvad man kan bidrage med – og når det ikke lykkes, ved man, at noget er galt.  

- Den dag forstod jeg, at jeg måtte tale med professionelle og med klubben, så de kunne hjælpe mig, siger han ærligt.

Et helt andet menneske
Nu er Araujo dog atter tilbage i fuld vigør, og derfor har pausen givet enorm god mening for ham.

- Jeg ser tingene fra et andet perspektiv nu. Jeg følte, at det værste allerede var bag mig, og nu oplever jeg alting på en ny måde. 

- Pausen havde en mening, for jeg fik hjælp fra professionelle, fra min familie og også åndeligt – hvilket var det, jeg havde brug for. 

- Det gjorde mig virkelig godt, og i dag føler jeg mig som et helt andet menneske, forklarer Barcelona-stopperen blandt andet til Mundo Deportivo.

Ronald Araujo står noteret for 195 optrædener i den spanske storklub, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2031.

Podcast Cover

Leicester: Fra mester til League one på ti år

Hattrick | Afsnit 66

Leicester er i frit fald. Ti år efter det historiske mesterskab er klubben nu rykket ned i den tredjebedste række. Hvad i alverden er der gået galt?

Læs mere
-18:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - første semifinale

FT

AMA

4 - 0

BAR

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce