Et skifte fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain var det, der skulle til.
Det er i hvert fald i den franske hovedstad, at Ousmane Dembele endelig fandt fødderne igen.
For selvom man så glimt af det høje topniveau i FC Barcelona, har den 28-årige offensivspiller fundet sig til rette i Paris og kan nu kalde sig indehaver af Ballon d'Or-trofæet.
Tiden i FC Barcelona gik ikke som planlagt, og forholdet mellem spiller og klub virkede til at være ødelagt til sidst.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alligevel sender Ousmane Dembele en tak til sine tidligere klubber heriblandt FC Barcelona, som altid har været hans drøm at spille for.
- Jeg vil også gerne takke de klubber, jeg har spillet for. Dortmund, Rennes, min barndomsklub hvor jeg har lært nærmest alt og FC Barcelona, hvor jeg drømte om at spille, hvor jeg lærte fra exceptionelle spillere som Andres Iniesta og Lionel Messi, siger Ousmane Dembele efter han modtog Ballon d'Or-trofæet.
Franskmanden nåede at spille 185 kampe for FC Barcelona.

Barcelona







































