Andreas Christensen har kontraktudløb med FC Barcelona til sommer.
Danskeren har ikke lagt skjul på, at han gerne vil blive hos de spanske mestre.
Tidligere på ugen kunne den spanske avis Mundo Deportivo fortælle, at parterne var tæt på at nå til enighed om en ny aftale.
Barcelona bekræftede lørdag, at Robert Lewandowski forlader klubben efter sæsonen.
Cheftræner Hansi Flick blev på et pressemøde spurgt, om søndagens opgør mod Real Betis også bliver Andreas Christensens sidste hjemmekamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det tror jeg ikke. I fodbold er alt muligt, men jeg tror ikke, at vi skal tage afsked med flere spillere i morgen (søndag, red.).
- Det er planen, at han bliver. Han får minutter i morgen (søndag, red.), lød det fra Flick ifølge Football Espana.
30-årige Andreas Christensen er noteret for 97 kampe for FC Barcelona.
Ifølge Mundo Deportivo tyder det på, at danskeren får en ny toårig aftale i den catalanske klub.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Barcelona
La Liga





































