Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Raphinha skulle udvikle sig til en kæmpe profil i Barcelona.
Efter Hansi Flick tilbage i sommeren 2024 overtog tøjlerne i den spanske storklub, har pilen dog kun peget i én retning for den brasilianske kantspiller.
I sidste sæson blev det således til hele 34 scoringer og 26 oplæg for 29-årige Raphinha, som har taget den flotte form med ind i denne sæson.
Ifølge hovedpersonen selv skyldes det i høj grad den tyske cheftræner, som har vist ham tillid fra dag ét.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis Hansi Flick ikke var kommet, havde jeg forladt Barcelona. Han ændrede alt for mig.
- Han fortalte mig, at jeg ville blive vigtig. Det er det, en spiller har brug for – tillid, lyder det således fra Raphinha ifølge BBC.
I denne sæson er det indtil videre blevet til 11 fuldtræffere og fire oplæg for den tidligere Leeds-spiller, som har kontrakt med Blaugrana frem til sommeren 2028.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Barcelona
La Liga




































