FC Barcelona er onsdag aften kommet med en opdatering omkring Marc-André ter Stegens skade.
Klubben skriver her på sin hjemmeside, at La Ligas medicinske kommission har besluttet, at Marc-André ter Stegens skade opfylder kriterierne for en langvarig skade.
Det betyder samtidig, at FC Barcelona nu vil registrere deres nye keeper Joan García.
- FC Barcelona vil i morgen (torsdag, red.) straks gennemføre registreringen af Joan García, skriver klubben.
Barcelonas præsident Joan Laporta havde allerede lovet en intens uge, hvor klubben vil forsøge at komme i mål med alle de spillere, de ønsker at registrere.
- Denne uge bliver intens, fordi alt er meget tæt på at falde på plads, så vi kan afslutte visse aktiviteter, der vil give os det 'fair play', vi har brug for for at kunne registrere spillere, lød det for nylig til spanske TV3.
Nu er klubben kommet i mål med García.
Marcus Rashford og den tidligere FCK-spiller Roony Bardghji er dog fortsat ikke registreret.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mereTror du, du kan mestre La Liga?
Bevis det i Liga Manager - Efterår 2025 på Holdet.dk!
Sæt dit hold, læg en strategi og dyst mod venner, kolleger og rivaler i miniligaer.
Spillet sparkes i gang fredag den 15. august – er du klar?
Med Bold+ får du adgang til eksklusive tips fra Klubhuset.

Barcelona
La Liga






































