2026-06-30 06:15:50

Como bekræfter Real Madrid-klausul for 27/28

Nico Paz fortsætter i Como i den kommende sæson, hvorefter Real Madrid har mulighed for at udnytte en tilbagekøbsklausul til at hente argentineren hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

21-årige Nico Paz bliver i Como.

Efter mange skriverier og forhandlinger er klubberne nu officielt blevet enige om, at den argentinske offensivspiller også i næste sæson spiller i Serie A-klubben.

Men Real Madrid har stadig fat i den lange ende.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Como bekræfter Real Madrid-klausul for 27/28
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

- Real Madrid, Como og Nico Paz er nået til enighed om, at spilleren fortsætter med at spille for os i 2026/27-sæsonen.

- På baggrund af spillerens ønske indeholder aftalen, at Real Madrid bevarer en tilbagekøbsklausul på Nico Paz til 2027/28-sæsonen, skriver Como i den officielle bekræftelse.

I 75 kampe for Como har Paz i de seneste to sæsoner noteret sig for 19 mål og 17 oplæg.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce