VM kval. CONMEBOL -Casemiro vil have Neymar med til VM
Foto: Thiago Bernardes/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-11-10 20:39:30
Foto: Thiago Bernardes/Reuters/Ritzau Scanpix

Casemiro vil have Neymar med til VM

Ifølge Casemiro bør Neymar komme med til VM for Brasilien - hvis han altså er i form til det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

BRA

2 - 0

SEN

Neymars karriere har taget et ordentligt dyk i løbet af de senere år. 

Den 33-årige angriber vendte i starten af året hjem til Brasilien, hvor han gjorde comeback i Santos.

Her er det i denne sæson blevet til 23 kampe med seks mål og tre oplæg til følge. 

Præstationerne har ikke fået Neymar tilbage på det brasilianske landshold, men det bør måske ændre sig. 

Sådan lyder meldingen fra landsmanden Casemiro i et interview med Globo. 

- Jeg synes, Neymar er uundværlig for ethvert hold. Men vi ved, at han skal være i god form. Det afhænger meget mere af ham selv, hvad han gør og ikke gør, men jeg mener, vi har brug for ham. Med hans kvalitet – vi har brug for ham.

Ifølge Casemiro er det værd at tilpasse taktikken til Neymar. 

- Helt sikkert. Argentina gjorde det med Messi. 

- Det betyder ikke, at Neymar bare skal stå stille, mens vi andre løber. Sådan fungerer det ikke. Men Argentina gjorde det: Julián Álvarez trak ned, og Messi spillede som falsk nier. De forsvarede lavt, og Messi blev stående foran, udtaler Casemiro. 

Neymar har ikke spillet en landskamp siden oktober 2023. Han står noteret for 128 A-landskampe. 

VM 2026 afvikles i USA, Mexico og Canada.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

BRA

2 - 0

SEN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce