27-årige Thomas Strakosha blev i sommer hentet ind hos Brentford, hvor han skrev en aftale frem til sommeren 2026.
Strakosha kom til Brentford med et flot CV, han havde spillet 164 kampe i Serie A og var landsholdsmålmand for Albanien.
Siden skiftet til Brentford er det dog kun blevet til en enkelt kamp, og det var i Carabao Cuppen, hvor han fik fuld spilletid mod Colchester United.
Det er ikke tilfredsstillende, og derfor vil han nu væk fra Brentford. Det fortæller hans agent ifølge Football Italia til TMW.
- Måske tænkte de på at sælge deres målmand, jeg ved det ikke.
- Vi har kun været i denne situation i kort tid, men det er lidt akavet, for det er ikke let for en målmand, som har spillet over 200 kampe for Lazio i Serie A, at han nu sidder på bænken for Brentford.
- Han har bedt mig om at finde en løsning. Lad os se, om han kan blive blandt de spillere, som kommer til at indgå i den målmandsrokade, som vil opstå efter Neuers skade.
- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der dukker noget op til januar - også fordi Brentford har forstået mandens forlegenhed over situationen, lyder det fra Federico Pastorello.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brentford
Premier League





































