Keith Andrews overtager cheftrænerposten i Brentford efter Thomas Franks exit.
Det bekræfter Premier League-klubben på sin hjemmeside.
Der er tale om en intern rekruttering, idet 44-årige Andrews har arbejdet i staben omkring Brentfords førstehold siden juli 2024.
I den forgangne sæson stod ireren specifikt for dødboldene, men efter Thomas Franks skifte til Tottenham rykker han nu frem i bussen som cheftræner.
Det er første gang i Keith Andrews' trænerkarriere, at han får det store ansvar. Tidligere har han arbejdet som assistenttræner i Sheffield United, på det irske landshold og hos MK Dons.
Artiklen fortsætter efter billedet

Flere stabsmedlemmer forlod Brentford i forbindelse med Thomas Franks exit, og derfor er klubben nu i fuld gang med at sætte mandskabet, der skal assistere Andrews.
London-klubben nævner intet om, hvor lang en kontrakt den nye træner har skrevet under på, men ifølge britiske medier er der tale om en treårig aftale.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brentford
Premier League






























