Marc Cucurella er ikke uvant med væddemål.
Den spanske forsvarsspiller, der farvede sine lange krøller røde efter EM-triumfen i 2024, lover endnu en kropslig hyldest, hvis Spanien vinder VM.
Hvis Spanien vinder VM den 19. juli, vil han få en tatovering på sin biceps – og ikke en hvilken som helst.
– Jeg vil få (landstræner) Luis de la Fuentes ansigt tatoveret på armen, siger Cucurella til den spanske radiostation COPE.
Spanien indleder jagten på guld mandag aften, hvor Kap Verde venter i den første gruppekamp klokken 18.00.
Artiklen fortsætter efter billedet

I gruppen skal La Roja også møde Saudi-Arabien og Uruguay.
Cucurella står noteret for 24 landskampe og ét mål.
Han spillede seks kampe i 2024, da Spanien vandt EM.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City.
Læs mere
FIFA VM
Spanien

































