Søndag skal Premier League afgøres, når den 38. og sidste spillerunde går i gang.
Det er allerede på plads, at Liverpool vinder, hvorfor de har en Champions League-billet sikret.
Det samme har Arsenal og Tottenham, som i midtugen vandt Europa League og dermed fik en billet, mens Manchester City, Newcastle, Chelsea, Aston Villa og Nottingham Forest alle kæmper for de sidste tre PL-pladser i Champions League til næste sæson.
Crystal Palace har sikret en plads i Europa League, da de vandt FA Cup, og de vil spille den næststørste europæiske turnering sammen med det mandskab, der ender nummer seks i ligaen.
Her kommer forvirringen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Newcastle har nemlig sikret en billet til Conference League, da de vandt Carabao Cup, men hvis de slutter som nummer seks, vil de i stedet spille Europa League.
Mens Chelsea onsdag spiller Conference League-finale mod Real Betis, hvor de kan komme i Europa League via en sejr.
Hvis Chelsea vinder Conference League, men slutter som nummer syv i ligaen, så går deres europæiske plads til det hold, der ligger nummer otte.
Og det er en plads, som Brentford og Brighton kæmper om på sidstedagen.
Samlet set skal Thomas Franks mandskab altså håbe på, at Chelsea vinder Conference League, mens de slutter nummer syv i ligaen, hvilket som minimum vil kræve et nederlag mod Nottingham, mens Villa skal spille uafgjort eller slå Manchester United.
Det skriver BBC og ESPN.
Derudover skal Brentford selv slå Wolves på sidste spilledag, mens Brighton skal tabe mod - muligvis - tømmermændsramte Tottenham.
Det hele bliver afgjort søndag klokken 17.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brentford
Premier League




































