FC København har lagt på i visse dele af spillet, efter at Bo Svensson har taget over som cheftræner.
Sådan lyder analysen fra Viborg-træner Nickolai Lund forud for søndagens hjemmekamp mod netop FCK.
Den 38-årige cheftræner, der selv har en fortid som assistenttræner hos københavnerne, mener, at justeringerne har givet løverne et løft.
- På nogle områder har Bo Svensson ændret noget, mens det på andre områder er meget af det genkendelige FCK – positivt ment.
- De er blevet lidt mere direkte i spillet og med en anden form for fart, så de har set modbydeligt gode ud, når banen bliver åben og der er plads.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De har masser af individuel kvalitet og er det mest scorende hold, så det er et ekstremt formstærkt FCK-hold, vi tager imod, siger Nickolai Lund ifølge Viborg FF's hjemmeside.
Cheftræneren forventer en svær kamp søndag aften.
- Så det siger sig selv, når man møder FCK, så skal vi ramme en absolut toppræstation både kollektivt og individuelt. Der kommer til at være nøglemomenter i kampen, der skal tippes til vores favør, og det bliver kun muligt, hvis vi arbejder benhårdt og accepterer, at vi kommer til at lide undervejs.
- Fra AGF-kampen og nu til FCK, så kunne jeg godt tænke mig, at vi tager lidt bedre vare på bolden og kontrollerer spillet lidt mere, så vi får længere perioder med bolden. Og så er der også noget i vores presspil, hvor vi stadig kan lægge lag på, siger Lund.
Der er kickoff på Energi Viborg Arena 18.00.

Kan AGF levere nyt mirakel?
Hattrick | Afsnit 3Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.
Læs mere
FC København
Viborg FF
3F Superliga





























