Med ansættelsen af Frederik Birk som nu cheftræner i Brøndby, er der blevet et hul på trænerbænken, som skal udfyldes.
Men det er allerede sket.
For Frederik Birk har ansat sin gamle chef i rollen som assistent.
Bent Turbo Christensen, der var transitionstræner i Brøndby, rykker tættere på superligaen og vil fremover være en del af trænerstaben i Brøndby.
Bent Turbo Christensen var allerede på bænken 15. december, da Brøndby vandt 4-2 over AGF i pokalkvartfinalen.
- Jeg har en stærk stab omkring mig. Bent har engang været min chef. Vi har for længst fået filet hjørnerne af, så det bliver rigtig godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Bent er god, i balance og så er han erfaren med en karriere i udlandet og bliver en god modvægt til den unge energi, vi har på trænersiden, mener Frederik Birk.
Bent Christensen var chef for Masterclass, da Frederik Birk i sin tid kom til Brøndby, hvor han startede som assistent på U19-holdet. Siden blev han cheftræner for U19-holdet.
Om der skal ske yderligere ændringer på trænersiden, vil Frederik Birk først se på, når han er længere i arbejdet.
- Vi har et stærkt akademi vi kan trække på, hvis det bliver nødvendigt, påpeger Frederik Birk, der altså har beholdt Henrik Hansen i staben.
Han kom i sommer og har det primære ansvar for Brøndbys dødbolde.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga





































