2023-06-28 16:57:17

Brøndby kigger centralt: Vi skal forstærkes markant

Uden at være helt specifik fortæller Carsten V. Jensen, at Brøndby arbejder på at få mere dynamik ind centralt, og spillere, der kommer ind, skal forstærke holdet markant, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

2 - 1

HIL

Brøndby har foreløbig haft et roligt transfervindue, men der arbejdes på flere fronter.

Truppen skal trimmes, men kvaliteten i toppen skal også øges, og i den forbindelse kigger Carsten V. Jensen blandt især centralt på banen.

- Vi ser, at vi rent centralt godt kan bruge noget mere dynamik, og det er et tema. Jeg siger ikke præcis på hvilken position, for ofte spiller vi med tre midtbanespillere, men vi skal have mere dynamik i holdet centralt. Det kigger vi efter, siger CV.

Hvornår sker der noget?

- Jamen det må vi jo se. Vi har en ambition om at komme stærkere ud af vinduet, end vi gik ind i det, men der er lidt det her med, at tiden arbejder ikke for dig, for først i et vindue vil det typisk være sådan, at de spillere, der virkelig kan styrke dit hold, de også har andre muligheder, så det er en balance.

- Det er vigtigt for os at få det rigtige ind, og at spillerne, der skal forstærke os, gør det markant.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby kigger centralt: Vi skal forstærkes markant
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Når jeg forlader jer her, så kan det være, at timingen er rigtig på en af de ting, vi arbejder på, men det kan også være, der går lidt længere tid.

Hvor meget forventer du, der kommer ind?

- Jamen igen forventer vi, at vi kommer styrket ud af vinduet. Skulle der være nøglespillere, der forlader os, så skal de erstattes én til én. Det er ambitionen, og udover det ønsker vi også finde spillere, der kan styrke start-11'eren.

Hvem vil ikke have dem?
Carsten V. Jensen understreger dog også, at han mener, at Brøndby står godt allerede.

- Vi har et rigtig stærkt hold, og der er sket en udvikling over sæsonen. Altså hvem vil ikke gerne have Ohi, Kvistgaarden, Vallys, Rasmus Lauritsen og så videre? Vi har masser af dygtige spillere, og det er derfor, jeg siger, vi skal styrke os med markante spillere.

Desuden skal truppen trimmes, så antallet af spillere gerne er omkring de 25, når vinduet lukker.

- Gruppen er for stor, og der skal vi kigge på, at der bliver kortere vej ind til spilletid for det yderste mandat i truppen. Det er en del af øvelsen.

- Truppen skal trimmes, og vi skal komme styrket ud. Det er målsætningen.

Har vist hvad vi er i stand til
Brøndby hentede for et års tid siden Nicolai Vallys, der efter sigende kostede 22 millioner at købe fri af Silkeborg.

Spørgsmålet er, om man skal forvente så store signings igen?

- Jeg kommer ikke ind på beløb, men i de seneste vinduer synes jeg, vi har vist, hvad vi er i stand til. Det er ikke sådan, at vi har fået uendelige midler til rådighed, og vi kommer ikke til at indhente alt, hvad der ligger foran os, på én gang, men vi står stærkere, og vi ønsker at udnytte det på en måde, som gør, at vi kommer styrket ud af vinduet.

- De spillere, som kan styrke Brøndby markant, vil på det her tidspunkt også have andre muligheder. Der er stor konkurrence, og derfor handler det meget om timing, siger CV.

Fodbolddirektøren bekræfter, at Brøndby har noget at forholde sig til på flere spillere – blandt andre Mads Hermansen, som meget vel kan stå foran et sommerskifte.

Desuden søger Brøndby afklaring på Anis Slimane og Blas Riveros, der har udløb om et år.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

2 - 1

HIL

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce