Der er uro og ballade i Brøndby-lejren.
Ikke nok med de sportslige resultater udebliver, så er der internt i spillertruppen ikke harmoni og glæde at spore.
Onsdag kom det frem hos TV 2 Sport, at Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic ikke havde den rigtige indstilling på træningsbanen, fordi de ikke indgik naturligt i startformationen.
Steve Cooper havde torsdag valgt slet ikke at bruge Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic – på træningsbanen sammen med resten af holdkammeraterne.
Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic trænede indendørs for sig selv og var helt fraværende fra træningsbanen i Brøndby – tre dage før mødet med Superligaens tophold AGF.
Og det er der en klar forklaring på.
- Det er en klar situation. Men det er to forskellige tilfælde. Men det er en rigtig beslutning, at de ikke træner med lige nu. Når vi ser tilfælde, der ikke lever op til holdets og klubbens værdier, må du handle.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal altid tænke på klubben først, siger Steve Cooper efter torsdagens træning.
Han vil ikke afsløre om det er manglende motivation og en forkert indstilling, der er årsagen til fravalget, men han pointerer, at det er to forskellige tilfælde, der ligger til grund for, at de er uden for truppens træning for tiden.
- Det er en klar situation for os. Det vigtigste for mig er altid at putte holdet først. Men jeg kommer ikke til at gå ind specifikt og fortælle om det her på det rent personlige plan.

Hvor længe vil de være uden for?
- Det er en løbende proces. Vi må se efter weekendens kamp, siger Steve Cooper, der slår fast, at Benjamin Tahirovic og Sean Klaiber er ude af spillet til weekendens trup mod AGF.
- De bliver ikke en del af truppen til søndagens kamp. Mit fokus er på de spillere, der er til rådighed mod AGF, understreger han.
- Når den slags sker, kan man altid få en fornemmelse af en negativ stemning i omklædningsrummet og i klubben, fordi resultaterne også udebliver.
- Men jeg kan sige, at vi oplever en god holdånd i truppen. Vi har ikke et problem i omklædningsrummet, siger Steve Cooper, der vil se efter weekendens kamp om Tahirovic og Klaiber skal tilbage i varmen sammen med holdkammeraterne.
Schmedes første, dyre køb
23-årige Benjamin Tahirovic var Benjamin Schmedes første indkøb, da han blev hentet sidste år i januar i Ajax for et beløb i omegnen af 22,5 mio. kr.
Bosnieren har været en stor skuffelse og haft svært ved at etablere sig som stamspiller i Brøndby.
Det er blevet yderligere problematisk for ham efter ankomsten af den polske landsholdsspiller Bartosz Slisz, der har spillet alle fem kampe i foråret.
Tahirovic har kun spillet fra start i én kamp i år. Det var i 0-1 nederlaget mod Viborg på udebane, hvor han også blev udskiftet.
Han har derudover fået spilletid mod Randers og FC Midtjylland, men var helt ude af truppen i søndags mod Viborg, fordi Steve Cooper ikke er tilfreds med hans attitude.

Sean Klaiber startede de to første kampe. Siden har han ikke fået spilletid i foråret. Senest mod Viborg i søndags var han helt ude af truppen af samme årsager som Tahirovic.
31-årige Klaiber forlængede sin kontrakt med Brøndby i februar sidste år. Aftalen gælder frem til sommeren 2027.
Det er svært at se de to spillere har en fremtid på Vestegnen efter sommerens transfervindue.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga







































