Brøndbys erklærede mål er en plads i top-3.
Med seks point til FC Nordsjælland på bronzepladsen er timeglasset ved at løbe ud for Brøndby-mandskabet efter 11 kampe uden en sejr.
Men den skal komme fredag mod Sønderjyske, hvor foråret skal kickstartes for Brøndby-spillerne.
- En sejr mod Sønderjyske vil betyde alt for os, erkender Steve Cooper, der mener, at det handler om det mentale for Brøndby-spillerne, når man har spillet 11 kampe over mere end fem måneder uden en sejr.
- Jeg er meget overrasket over, vi ikke har vundet 11 kampe i træk, fordi vi har et bedre hold, end resultaterne har vist.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg må tage ansvar for den situation, vi står i. For lige nu er vi ikke i en position, hvor vi kan kæmpe om titler, fordi resultaterne simpelthen ikke har været gode nok, pointerer Steve Cooper, der minder spillerne om, at de skal tænke på, hvilken klub det er de repræsenterer.
- Brøndby er en klub, der betyder rigtig meget for mange mennesker. Den atmosfære, vi oplever på stadion, er helt fantastisk. Vi skal gøre et langt bedre job, end tilfældet hidtil har været, understreger Steve Cooper, der slår fast, at jagten på en top-3 placering begynder fredag.
- Så længe der er en mulighed for at nå top-3, skal vi gå efter den. Men jeg er fuldstændig klar over, vi skal til at vinde nogle fodboldkampe, hvis vi skal opfylde målsætningen, påpeger han.


Brøndby IF
3F Superliga










































