International -Steven Mandanda efter karrierestop: Intet gav mening
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-05-11 17:27:00
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Steven Mandanda efter karrierestop: Intet gav mening

Den pensionerede Marseille-legende Steven Mandanda beretter i en personlig bog om en svær tid væk fra fodbolden, selvom han nu er et bedre sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 1. runde

tirsdag 26. maj

MOU

vs

DU1

Det kan være svært at forlade grønsværen som professionel fodboldspiller.

Utallige pensionerede spiller har gennem årene berettet om den svære overgang fra at have et strengt planlagt liv med succes og sunde vaner, til at få fjernet al struktur.

Den seneste i rækken er Steven Mandanda, som i september indstillede sin karriere efter utallige år i Ligue 1.

Blandt andet er han rekordholder for flest kampe i Marseille i klubbens historie.

Nu er han aktuel med bogen Les jours d'après, som oversat betyder "Tiden efter", og det er stærke sager fra den franske keeper, som dog fortæller, at han i dag er et bedre sted, end han var i månederne efter sit karrierestop.

I et uddrag fra bogen, som L'Equipe har bragt, skriver den 40-årige franskmand om en tid udenfor grønsværen, hvor intet giver mening:

- I de sidste par uger har næsten intet haft nogen smag længere. Det er juli, jeg er alene, det er varmt, vinduet står på klem, Rennes midt om sommeren. Jeg svinger frem og tilbage som et pendul.

- Mine dage er endeløse og tomme. Tomme for energi. Tomme for mening. Er det virkelig det, man kalder den lille død?

- Det går ikke godt. Jeg laver ingenting, absolut ingenting. Jo, jeg spillede padel i morges med en ven.

- Han har et arbejde, han. Hvad skal jeg blive til? Hvad skal jeg gøre med mit liv, med mine dage? Jeg synker stille og roligt ned.

- Jeg havde ikke lyst til at stoppe definitivt, alt for bevidst om, at jeg elskede det liv.

- Jeg er arbejdsløs, ligger på min sofa uden engang at vide, hvad jeg venter på, uden at vide hvad jeg vil. Jeg har ikke lyst til noget.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 1. runde

tirsdag 26. maj

MOU

vs

DU1

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce