
Brøndby har været i en resultatmæssig krise, men nu er der bedre tider på vestegnen.
To sejre i træk betyder nemlig, at der kun er tre point op til FC Nordsjælland på tredjepladsen.
Efter onsdagens sejr mod Viborg blev Steve Cooper spurgt ind til troen på bronzemedaljer.
- Det er game on. Vi vil ikke være negative og kigge tilbage, men vi ved, at vi ikke har gjort det godt nok.
- Vi ved dog også, at vi virkelig prøvede at bygge noget op, og vi har holdt os til planen. Vi er aldrig stoppet med at tro på tingene, og vi har bare leveret bedre i forhold til planen i vores seneste to kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har tredjepladsen at spille om, så jeg synes, at vi skal gå efter den, siger Cooper.
FCN har en kamp i hånden i forhold til Brøndby. Farum-klubben får torsdag besøg af AGF.
Tredjepladsen vil som minimum give en plads i playoff om Europa. Hvis FCM vinder pokalturneringen, vil bronzemedaljer sikre en plads i kvalifikationen til Conference League.

Leicester: Fra mester til League one på ti år
Hattrick | Afsnit 66Leicester er i frit fald. Ti år efter det historiske mesterskab er klubben nu rykket ned i den tredjebedste række. Hvad i alverden er der gået galt?
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


































