2025-05-17 07:00:00

Daniel Wass tænker ikke længere på landsholdet

Daniel Wass tænker ikke længere på landsholdet, og han har heller ikke hørt fra Brian Riemer, siden den tidligere Anderlecht-boss blev udnævnt som dansk landstræner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

BIF

1 - 2

FCM

Brian Riemer har i løbet af foråret aflagt besøg hos Superliga-klubberne, og han dukker jævnligt op i selskab med Morten Wieghorst på stadions rundt om i Danmark.

Han har allerede bevist, at han ikke er bleg for at udtage spillere fra andedammen herhjemme. 

FC Nordsjællands Lucas Høgsberg og FC Københavns Victor Froholdt var eksempelvis en del af landsholdstruppen i kampene mod Portugal i marts. 

Og spørgsmålet er, hvor mange spillere han inkluderer fra Superligaen i de to testkampe mod Nordirland i juni.

Brian Riemer har tidligere bidt mærke i Brøndby-topscorer Mathias Kvistgaardens meritter, men hos de blågule huserer også en anden spiller, der engang havde godt gang i sin karriere på landsholdet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Daniel Wass tænker ikke længere på landsholdet
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Både under Kasper Hjulmand og Åge Hareide.

Men Daniel Wass, der aldrig officielt har takket af som dansk landsholdsspiller, og som har 44 kampe for Danmark på cv'et, tænker ikke længere på dragten i rød og hvid.

Det fortalte den 35-årige midtbanespiller, da Bold efter torsdagens træning spurgte ham ind til, om tankerne på nuværende tidspunkt er helt væk.

– Brian Riemer besøger jo jævnligt Superliga-stadions. Siden han er tiltrådt, har du egentlig hørt fra ham?

– Nej, det har jeg ikke, svarede Daniel Wass med et smil og et lille grin.

Har du afskrevet tanken om landsholdet? Jeg ved godt, det er et stykke tid siden.

– Ja, det… Jeg tænker ikke landshold, nej.

Daniel Wass var en del af truppen, da Danmark skuffede ved VM i Qatar i 2022, men han fik ikke et eneste minut på banen. 

Hans seneste optræden i rødt og hvidt fandt sted i september et par måneder inden slutrunden i ørkenstaten, da han startede inde i 1-2-nederlaget til Kroatien.

Daniel Wass har fået sin fodbolduddannelse i Brøndby, hvor han udviklede sig gennem ungdomsrækkerne i Brøndby Masterclass. Han fik sin debut for de blågule som 18-årig i oktober 2007, inden han i 2011 skiftede til Benfica.

11 år senere og med et cv, der tæller flere profilerede europæiske klubber, vendte han i august 2022 tilbage til Vestegnen fra Atlético Madrid. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

BIF

1 - 2

FCM

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce