Tom Køhlert har altid været garant for den rolige hånd på rettet.
Selv om Tom Køhlert næste gang runder 80, kan Brøndby-legenden stadig bryde ud i et stort jubelbrøl.
For det skete onsdag, da Brøndby præsenterede den 44-årige tidligere ungdomsspiller i klubben som den nye cheftræner de kommende tre år.
- Jeg blev rigtig glad, fordi Brøndby valgte Thomas.
- Det er i min optik det helt rigtige valg. Brøndby får en træner, der har kendskab til Superligaen, samtidig er han dygtig og meget vidende, siger Tom Køhlert, der også hæftede sig ved, at han blev nævnt ved præsentationen, lige som to andre, store Brøndby-legender blev fremhævet – John Ranum Jensen og Kim ’Krølle’ Hansen.
Artiklen fortsætter efter billedet

For to uger siden stillede Tom Køhlert op til et interview med Bold, hvor han netop pegede på Thomas Nørgaard som det klare og logiske valg, når Brøndby skulle vælge den fjerde cheftræner på blot 18 måneder.
Læs meget mere om det interview lige her.
Jesper Sørensen, Frederik Birk, Steve Cooper og nu Thomas Nørgaard.
- Det var usædvanligt dengang, hvor Thomas var 16-17 år, og han konstant spurgte til hver eneste detalje, når vi trænede. Det viste, hvor nysgerrig og interesseret, han var i detaljerne i trænerarbejdet, siger Tom Køhlert, der var cheftræner for Thomas Nørgaard i ungsdomdårene. Og det var også Tom Køhlert, der gav ham det barske råd: Drop fodboldkarrieren og sats på at blive fodboldtræner.
Efter ansættelsen har Brøndby-legenden nu en appel til klubbens ledelse i forhold til at give Thomas Nørgaard de optimale arbejdsbetingelser.

- Jeg håber, at Thomas får tid og ro til at arbejde med spillerne. Ro til at bringe Brøndby tilbage til toppen.
- Som jeg ser det, er det vigtigste nu, at Brøndby hurtigst muligt får sammensat den trup, Thomas skal arbejde med.
- Det giver ingen mening, hvis Thomas alt for længe skal træne med spillere, som alligevel skal sendes væk på et senere tidspunkt i transfervinduet, siger Tom Køhlert og uddyber:
- Det handler om, at Brøndby skal have ryddet op. Klubben må frem i skoene, så den rigtige trup hurtigt kan blive sat sammen, så Thomas kan nå at træne med spillerne, inden sæsonen bliver skudt i gang, pointerer Tom Køhlert, der var manden bag Brøndbys første mesterskab i 1985.
Han havde også en andel i titlen i 2002, da Åge Hareide stoppede i utide. Siden stod han for tredje gang i spidsen nogle år senere, da Brøndby vandt pokaltitlen i 2008.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Brøndby IF
3F Superliga





































