2026-06-24 08:15:00

Nørgaard køber transfermodel: Blander mig først til sidst

Thomas Nørgaard ser sig selv som en del af beslutningsprocessen, når det kommer til fremtidige transfers i Brøndby, men den nye cheftræner har ikke behov for at blande sig før til sidst, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

søndag 28. jun

BIF

vs

HIF

Som den fjerde Brøndby-træner på bare 18 måneder er Thomas Nørgaard landet på Vestegnen med sin egen måde at gøre tingene på.

På træningsbanen. Som leder.

Men når det kommer til arbejdet med transfers, rekruttering- og scoutingarbejde foretrækker han at stole på sine kollegaer, lytte og først blande sig, når det virkelig spidser til.

Det åbnede den 44-årige træner op for tirsdag, da han mødte pressen på Brøndby Stadion oven på transfervinduets officielle åbning for lidt over en uge siden.

- Det vigtigste for os er at kigge på, hvad der allerede er her. Hvad kan vi gøre internt til at starte med? Det kommer jeg med en holdning til, men vi lytter også på de mennesker, der har været her i længere tid, end jeg har. Derfra skal vi finde ud af, hvordan vi kan gøre det hele stærkere.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nørgaard køber transfermodel: Blander mig først til sidst
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Og så er det, som det altid er. Ligegyldigt om det er i den her klub eller et andet sted. Vi skal kigge ind i, om der er nogle positioner, vi skal forstærke os på, om vi skal have noget, der er bedre, end det vi har, eller om der er en konkurrencesituation, der skal løftes. 

- Det er en løbende drøftelse, Julius (Ohnesorge, red.), scouting- og rekruttering og jeg har.

Hvor involveret er du i den proces?

- Så involveret som man bør være ifølge mig. Jeg er med på, at man andre steder kommer gående med et bagkatalog af fodboldspillere, som man i forvejen kender. Så kan man bringe dem ind og fortælle de mennesker, der er ansat i netop det job, hvem de skal kigge efter. 

- Men her er der leveret et grundigt stykke arbejde over lang tid med udgangspunkt i det, Brøndby er.

- På et tidspunkt når vi sælger en given spiller på en given position, så kigger vi ind i det forarbejde, der allerede er lavet. Og så bliver jeg naturligvis koblet på. Men jeg behøver ikke at blande mig i 15 forskellige kandidater. 

- Det har vi nogle dygtige folk, der gør. Og på et tidspunkt når der skal træffes en beslutning, og det nærmer sig, så kigger jeg måske med på de sidste tre-fire kandidater og har måske en holdning til det og en dialog derfra. Så finder vi en fælles retning.

Brøndby havde under den tidligere cheftræner Steve Cooper et særdeles hektisk transfervindue i januar, hvor seks nye spillere kom til. 

Denne sommer har de blågule tilført én forstærkning indtil videre med signingen af den 36-årige angriber Patrick Mortensen. 

Podcast Cover

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!

Drømmeklubben | Afsnit 4

Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?

Læs mere
-38:11

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

søndag 28. jun

BIF

vs

HIF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce