Efter Steve Coopers ankomst har Rasmus Lauritsen og Jordi Vanlerberghe fået minimal spilletid.
Waliseren har foretrukket Luis Binks og Frederik Alves i det centrale forsvar, og derfor er Brøndby åbne for at slippe Vanlerberghe og Lauritsen i løbet af januar.
Det bekræftede fodbolddirektør Benjamin Schmedes, da han var til rådighed for den skrevne presse på Brøndby Stadion fredag eftermiddag.
- Det er afgjort to profiler, som ikke er tilfredse med deres situation. Vi skal balancere vores økonomi, så vi bruger pengene på den rigtige måde, og det er to spillere, der ser dem selv som startere i en klub som Brøndby, og det er de ikke.
- Der er ikke nogen overraskelse, at vi er åbne i forhold til de to spillere, og det er de også selv. Vi må se, hvad tiden bringer, fortalte tyskeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Steve Cooper erkendte ligeledes, at han primært har givet spilletid til Binks og Alves, og at han derfor er helt med på, at der kan ske afklaring inden længe.
Derfor vil den kommende periode også vise, om Brøndby skal hente en ny midtstopper.
- Lige nu har vi fire centrale forsvarsspillere på kontrakt og nogle talenter, der skubber på. Men vi holder øjnene åbne, og måske vi bliver nødt til at reagere, så det er muligt, at der sker noget (på den position, red.), lød det videre fra Benjamin Schmedes.
Steve Cooper åbnede også for, at Brøndby måske henter endnu en kantspiller, selvom man allerede har købt Ousmane Sow. Læs mere om det her.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


























