




Der har været travlt og en hektisk aktivitet på Vestegnen i sommerens transfervindue.
Sportsdirektør Benjamin Schmedes har i sandhed været på overarbejde.
Han har hentet hele seks spillere de seneste måneder, hvor købet af Luis Bink har været det dyreste, men der har også været markante indkøb med tilgangen af Michael Gregoritsch og købet af Oliver Villadsen samt tilgangen af den talentfulde kantspiller Marcus Younis. Endelig er to nye japanske talenter kommet til. De skal have tid at tilpasse sig, før de skal slå til.
- Jeg er rigtig godt tilfreds med den trup, vi har fået samlet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det gælder både, når jeg ser på kvaliteterne i truppen og på antallet, siger Benjamin Schmedes, der lægger op til en forholdsvis rolig afslutning på transfervinduet, der lukker ved midnat mellem mandag og tirsdag i næste uge.
- Du ved selvfølgelig aldrig, hvad der sker de sidste dage. Den sidste dag er ofte crazy, men jeg forventer faktisk ikke, at der kommer til at ske crazy ting hos os her til slut, siger Benjamin Schmedes, der på mange måder har haft grebet transferaktiviteten anderledes an end sin forgænger, Carsten V. Jensen.
Han havde specialiseret sig i at handle meget sent i transfervinduet.

Brøndby IF
ECL-kval







































