2024-05-27 13:30:00

Suzuki-prisskilt: Kræver mere end 100 mio. kr.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen vil ikke forholde sig til prisen, men siger, at Yuito Suzuki er i samme prisklasse, som blandt andre Hákon Haraldsson, der blev solgt for 123 mio. kr..

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby

- Det gør ikke noget, Yuito Suzuki også spiller i Brøndby i næste sæson. Vi er glade for at have ham på kontrakt i yderligere tre sæsoner.

Carsten V. Jensen trækker lidt på smilebåndet og slår så fast, at det absolut ikke ligger i kortene, at Brøndby skal sælge den lille japaner efter blot én god halvsæson.

Med en aftale, der løber yderligere tre sæsoner og et stærkt ejerskab, står Brøndby med betydeligt bedre kort nu end tidligere.

De er på ingen måder presset til at sælge, selv om køb og salg af spillere i særdeleshed er en vigtig del af forretningen.

Koster kassen
Carsten V. Jensen vil ikke sætte en direkte prislap på Yuito Suzuki, men vi taler om mere end 100 mio. kr., når et salg bliver aktuelt.

Han indkredser et muligt prisleje med følgende bemærkning:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Suzuki-prisskilt: Kræver mere end 100 mio. kr.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Se bare på, hvad der har været af gode offensive salg ud af Superligaen de senere år.

- Yuito Suzuki kan noget ekstraordinært og er i samme kategori som de dygtige offensive spillere, der er rejst ud fra Superligaen, forklarer Carsten V. Jensen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Rtizau Scanpix.

Med henvisningen til de salg tænker Carsten V. Jensen blandt andre på FCK’s salg af Hákon Haraldsson til Lille for 123 mio. kr., Andreas Schjelderups skifte til Benfica for 110 mio. kr., Ernest Nuamahs skifte til franske Lyon for 187 mio. kr. og ikke mindst Ibrahim Osmans skifte denne sommer til Brighton for 145 mio. kr.

- Vi oplever interesse for Suzuki. Det giver næsten sig selv.

- Han har været en åbenbaring i foråret. Det har han også været for klubberne i de større ligaer, der holder øje.

- Men han har ’kun’ præsteret i en halvsæson. Vi kunne godt tænke os at have ham én sæson mere.

- Derfor skal der noget helt ekstraordinært til, hvis vi skal sælge nu, erkender Carsten V. Jensen.

Som Bold tidligere har skrevet er VfB Stuttgart en af de klubber, der i flere tilfælde har haft scouts på Brøndby Stadion for at se nærmere på japaneren. Ajax er en anden klub, der har holdt øje med ham i flere af forårets kampe.

Yuito Suzuki kostede blot fem mio. kr., da Brøndby hentede ham sidste sommer. Han brugte efteråret på at falde til i Danmark og lære lidt mere om Superligaen. I foråret har han i sandhed brændt ligaen af.

Japaneren, der nu også er udtaget til landsholdet, kan ende med at blive et rekordsalg for Brøndby, hvis prisen havner et godt stykke over 100 mio. kr.

Hidtil har Jesper Lindstrøm sat sig på den rekord. Han har allerede indbragt Brøndby et stykke over 100 mio. kr. Salget til Frankfurt udløste 50 mio. kr., siden vandt de Europa League og efterfølgende blev han solgt videre til Napoli.

Samlet har Jesper Lindstrøm-pakken resulteret i et rekordsalg for Brøndby.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce