I løbet af januar har både Jordi Vanlerberghe og Rasmus Lauritsen været på affyringsrampen i Brøndby, men forsvarsduoen er stadig at finde på Vestegnen.
Det tyder heller ikke på, at et klubskifte er lige oppe over på Deadline Day.
I hvert fald er Vanlerberghe og Lauritsen begge med i testkampen mod Hillerød, hvor Brøndby stiller med en del reserver og unge spillere.
Startopstillingen til træningskampen mod Hillerød Fodbold ✔Kampstart er kl. 11:00 på Bane 2. pic.twitter.com/SsqRSYdu6L
— Brøndby IF (@BrondbyIF) February 2, 2026
Sportsdirektør Benjamin Schmedes har ikke lagt skjul på, at der nok skal ske noget med Lauritsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Rasmus sigtede efter et skifte i sommer, men dengang var hans situation en anden, fordi han spillede kontinuerligt, og jeg besluttede, at han ikke kunne smutte.
- Nu er situationen en anden. Han spiller ikke, men han er super professionel, og han sætter altid holdet i første række, men vi har en gensidig aftale om, at hvis han finder noget, så kan vi med stor sandsynlighed finde en løsning, sagde Schmedes til Bold på Brøndbys træningslejr.
Og det samme gælder med Vanlerberghe.
- Vi havde drøftelser før jul, hvor han gav udtryk for, han ville videre, og synspunktet var det samme fra vores side. Han var tæt på et skifte, som ikke blev til noget til sidst, så vi er stadig i en proces, hvor det er lidt frem og tilbage.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga































