




- Jeg skulle være kommet på tavlen.
Nicolai Vallys var ad flere omgange tæt på at score, da Brøndby torsdag eftermiddag åbnede træningsturneringen Atlantic Cup med en 3-2-sejr over FC Dallas.
Den 28-årige offensivprofil spillede fuldtid som en af to 8'ere i Frederik Birks 4-3-3-formation, hvilket han virker til at stortrives i.
Men det blev altså ikke til mål for Vallys, som ellers følte sig overbevist om at sende bolden i netmaskerne, da han i opgørets slutminutter kom alene igennem efter en fræk solotur.
Over for Bold og øvrige medier delte han ud af sine tanker om den store chance i et interview efter slutfløjt.
- Jeg erobrede bolden, tog nogle træk og fik lavet en kanal, så jeg kom fri.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg var 110 procent sikker på, at jeg ville score, fordi jeg føler altid, at man scorer, når man har lavet et par gode ting før.
- Man er meget afslappet i sådan en situation, så jeg afsluttede og tænkte egentlig også, at der var mål, men så kiggede jeg op og så, at den gik snært forbi.
- Det var ærgerligt og heller ikke godt nok. Der skulle jeg have scoret, siger Vallys.
Du kan se den omtalte situation i videoen, der ligger øverst i artiklen.
Husk, at du kan se alle Brøndbys træningskampe fra Atlantic Cup eksklusivt med Bold+. Bestil Bold+ her.
Udover Brøndbys træningskampe får du også adgang til dybdegående artikler, kan se belgisk topfodbold og meget andet. Se oversigt over Brøndbys træningskampe her.

Brøndby IF
The Atlantic Cup






































