Brøndby har solgt Nicolai Vallys til FC Tokyo, og dermed forlader den 29-årige spiller Vestegnen efter fire år.
Vallys fortæller i sin afsked med Brøndby, at han har fået mere med, end han havde forventet og måske også havde fortjent.
- Det har været fire helt fantastiske år, og Brøndby IF har givet mig langt mere, end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Det har betydet alt for mig, den måde fansene har accepteret mig på. Både som menneske og som fodboldspiller, siger Nicolai Vallys.
- Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker undervejs, og det er relationerne, oplevelserne og følelsen af at være en del af noget større, jeg kommer til at tage med mig videre.
- Derfor er jeg også fyldt med en enorm taknemmelighed. Jeg føler på mange måder, at jeg har fået mere her, end jeg kunne forvente - og måske også mere, end jeg selv føler, jeg har fortjent.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vallys havde ikke forestillet sig, hvor meget Brøndby kom til at betyde for ham, siger han.
- Da jeg kom til Brøndby IF for fire år siden, havde jeg selvfølgelig en ambition om at gøre en forskel på banen. Men jeg havde aldrig forestillet mig, hvor meget klubben og alle menneskene omkring den ville komme til at betyde for mig.
- Jeg har fået lov til at spille foran nogle helt fantastiske fans, oplevet store øjeblikke, mødt fantastiske mennesker, og jeg håber, at man har kunnet mærke, hvor meget det har betydet for mig at trække den gule trøje over hovedet, siger Vallys.
Nicolai Vallys nåede 126 kampe for Brøndby.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Brøndby IF
3F Superliga


































