Som Bold forleden kunne fortælle, var Sønderjyske-backen Simon Wæver på vej til at skrive under med B.93.
Nu er en handel officiel.
Sønderjyske Fodbold oplyser på sin hjemmeside, at Wæver skifter til B.93 med øjeblikkelig virkning.
Dermed vender backen altså tilbage til Østerbro-klubben, hvor Sønderjyske også hentede ham i 2023.
30-årige Wæver har haft et ønske om at vende retur til Købehavn, hvor han kan komme tættere på familie og venner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sportschef, Casper Daather, sætter ord på handlen.
- Han startede og sluttede på toppen. Han formåede at komme stærkt igen efter sin lange skadespause og bidrog godt til vores gode 2025/2026-sæson med 27 kampe. Nu får han mulighed for at vende hjem til København og B.93, og vi sender ham afsted med de bedste ønsker for fremtiden for ham og familien, siger Casper Daather.
Simon Wæver nåede at spille 42 kampe for Sønderjyske.

Er FCK’s raseri fair?
Ugens Suppe | Afsnit 9Er det fair, at FC København er mildest talt rasende over, at pokalfinalen ikke kan spilles i Parken, hvis de selv deltager? Det går den første debat på i denne uges udgave af Ugens Suppe, og panelet er ikke enige.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga



















