2024-09-25 10:00:00

Berggreen spottet i Brønshøj: Ville da være spændende

Hvis det kunne være interessant for Emil Berggreen, ville den transferfrie angriber være en spændende mulighed for Brønshøj, fortæller sportschef Thomas Ibsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Tingbjerg Ground
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 9. runde

FT

BRØ

5 - 1

HBK

Emil Berggreen står aktuelt uden klub, men det betyder ikke, at den 31-årige angriber kommer til at gå sulten i seng.

Tidligere på måneden blev han nemlig præsenteret som ny studieekspert hos Disney+, hvor han skal være med til at dække Europa- og Conference League i den kommende sæson.

I et interview med Bold understregede den rutinerede spydspids i den forbindelse, at det ikke var ensbetydende med, at han ville lægge støvlerne på hylden.

- Det kan sagtens lade sig gøre at spille fodbold og varetage det her job samtidig, som jo foregår i midtugen. Jeg afvejer stadig, om der er en mulighed, der er interessant for mig, lød det blandt andet fra Berggreen, som i samme ombæring slog fast, at en ny potentiel klub skulle være inden for rækkevidde af København.

Da Bolds udsendte spottede den høje angriber på Tingbjerg Ground under tirsdagens pokalkamp, var det derfor nærliggende at høre Brønshøj-lejren ind til en mulig retur til hvepsereden.

Sportschef Thomas Ibsen havde dog tilsyneladende ikke læst førnævnte interview med Emil Berggreen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3. division -Berggreen spottet i Brønshøj: Ville da være spændende
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Nej, jeg tror, at Emil er stoppet med at spille fodbold.  

Han har ellers fortalt os, at han stadig er på udkig efter noget interessant. Det kunne ikke være noget for jer?

- Okay. Jeg har ikke selv snakket med Emil. Han skrev til mig forleden, og så var han herude og hente nogle billetter, men ellers har jeg ikke snakket med ham.

- Men det er klart, at hvis han har sagt det – og det har jeg ikke selv hørt – så ville det da være spændende, hvis det også kunne være interessant for ham. Det kunne det da helt klart, lyder det fra Brønshøj-bossen til Bold.

Emil Berggreen repræsenterede hvepsene fra 2012-2014. I løbet af den periode blev det ifølge Transfermarkt til 14 fuldtræffere i 53 optrædener.

Siden har han været forbi Hobro, Braunschweig, Mainz, Twente, Greuther Fürth og senest Sønderjyske, hvor han havde kontraktudløb tidligere på sommeren.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 9. runde

FT

BRØ

5 - 1

HBK

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce