2025-07-04 13:21:00

Chelsea-spiller hårdt ramt efter Jotas død: Vi støtter ham

Manager Enzo Maresca fortæller, at Pedro Neto er dybt berørt af Diogo Jotas dødsfald. Chelsea-spilleren får dermed selv lov til at bestemme, om han er i stand til at spille kampen mod Palmeiras ved klub-VM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - kvartfinale

FT

PAL

1 - 2

CHE

Liverpool-stjernen Diogo Jota mistede på tragisk vis livet i en trafikulykke med sin bror natten til torsdag.

Fodboldverdenen er i chok over dødsfaldene, og det samme gælder Chelsea.

Her er manager Enzo Maresca meget berørt, men det er endnu værre hos portugiseren Pedro Neto. Jotas dødsfald kan faktisk få betydning for Chelsea inden kampen ved klub-VM mod Palmeiras.

Neto og Jota var tætte venner, og derfor er der tvivl om, Neto kan spille kampen natten til lørdag.

Det fortæller Enzo Maresca, som vil lade Neto selv afgøre det.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM for klubhold -Chelsea-spiller hårdt ramt efter Jotas død: Vi støtter ham
Foto: Kyle Ross/Reuters/Ritzau Scanpix

– Med hensyn til Pedro er han meget ked af det, sandsynligvis mere end ked af det, men vi står også tæt på Pedro for at støtte ham i dette øjeblik.

– Det er helt og holdent Pedros beslutning (om han skal spille, red.). Jeg havde en samtale med Pedro i morges. Vi støtter ham. Enhver beslutning, han tager, vil være den rigtige, og vi vil støtte ham under alle omstændigheder.

– Så det betyder ikke noget, om han er på banen eller ej. I morgen vil vi se, hvordan han har det. Men under alle omstændigheder vil vi støtte ham, siger Enzo Maresca ifølge Football London.

Pedro Neto har spillet sammen med Diogo Jota på det portugisiske landshold og i Wolverhampton.

Pedro Neto har været farlig for Chelsea under klub-VM, hvor det er blevet til tre scoringer under solen i USA.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - kvartfinale

FT

PAL

1 - 2

CHE

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce