Rob Holding forlod denne sommer Crystal Palace, og nu har han fundet sin nye arbejdsgiver.
Colorado Rapids melder nemlig på klubbens hjemmeside, at den rutinerede midterforsvarer kommer til på en aftale, der gælder til udgangen af 2026.
Det er netop rutinen og erfaringen fra Premier League, som MLS-klubbens præsident, Pádraig Smith, lægger vægt på.
- Rob er en rolig og erfaren forsvarsspiller, der har konkurreret på højeste niveau inden for sporten, fortæller Smith på Colorado Rapids’ hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hans lederskab og defensive kvaliteter vil tilføre stor værdi til vores bagkæde. Vi er spændte på at få Rob ind som en del af vores gruppe.
Holding står noteret for 98 kampe i Premier League, hvor han bedst er kendt fra sine syv år hos Arsenal.
Senest var englænderen som bekendt på kontrakt hos Crystal Palace, hvor det blot blev til én førsteholdskamp.
Hos Colorado Rapids kan Rob Holding se frem til at spille ved siden af danske Andreas Maxsø i midterforsvaret.

Colorado Rapids
Major League Soccer





































