Det stinker af Premier League i Coventry fra næste sæson.
Frank Lampards tropper topper suverænt Championship, og faktisk kan oprykningen allerede blive en realitet lørdag.
Det kan det, fordi Millwall smed point fredag aften.
Derudover kræver det, at Coventry lørdag besejrer Henrik Pedersen og Sheffield Wednesday, der for længst er rykket ud af rækken.
Den sidste brik i puslespillet er så, at Middlesbrough skal smide point mod Portsmouth. Sker det ikke, så må oprykningsfesten vente lidt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Manager Lampard er i den forbindelse blevet spurgt, om han har en besked til fansene.
- Fokuser bare på os selv.
- Jeg ved godt, at de ikke vil gøre det, men vi ved, hvad vi skal gøre, og heldigvis er vi i den position i stedet for, at det skal afgøres helt tæt på på sæsonens sidste dag.
- Det er ikke tilfældet, så fokuser bare på os, siger han ifølge BBC Sport.
Se Championship-tabellen her.

Coventry
Championship

































