VM-kvalifikation -Danmarks nye stjerneskud: Det føles surrealistisk
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2026-06-05 22:44:02
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmarks nye stjerneskud: Det føles surrealistisk

Cecilie Fløe var den helt store oplevelse, da hun noterede sig for et mål og en assist i Danmarks sejr over Sverige. Her oplevede angriberen noget, som hun aldrig vil glemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 1

SVE

25'
10
Cecilie Floee
Mål
52'
11
Johanna Rytting Kaneryd
Mål
65'
21
Pernille Harder
Mål

En drøm gik i opfyldelse på Odense Stadion.

I landskampen mellem Danmark og Sverige løb Cecilie Fløe rundt og gjorde livet surt for svenskerne i VM-kvalifikationen.

Hun er det nyeste stjerneskud på kvindelandsholdet, og hun skinnede i stor stil fredag aften, hvor hun for alvor sparkede sig ind i hjerterne på de danske fodboldfans.

Fløe leverede en stor kamp, som hun krydrede med både et mål og en assist, og især scoringen står som noget helt specielt for Napoli-danskeren.

Det var hendes første scoring i rødt og hvidt.

- Det føles helt surrealistisk. Jeg tror lige, at jeg skal synke den. Det er mit første mål, siger en glad Cecilie Fløe til Bold og den øvrige presse.

Hvad betyder det for dig at score i rødt og hvidt?

- Det betyder alt. Det er det, som man altid gerne har villet, siden man var helt lille og startede med at være angriber. Det kan slet ikke beskrives. Jeg er bare ovenud lykkelig.

Fløe er et af de nye ansigter på landsholdet, som har fået en rolle under landstræner Jakob Michelsen.

Men alligevel kom det bag på holdkammerat Olivia Holdt, at scoringen mod Sverige var Fløes første på landsholdet.

- Var det dit første mål? Tillykke med det. Jeg kunne sagtens have sagt, at hun havde scoret tre mål, siger en overrasket Olivia Holdt, som stod ved siden af Cecilie Fløe.

Her valgte Holdt at sende yderligere ros i retning af Danmarks nye stjerneskud.

- Hun er kanon. Hun er jo en sjov spiller, Fløe. Hun løber jo efter bolde, som jeg havde opgivet. Hun smadrede bare igennem. For en spiller som mig er det kanon, at jeg har en spiller som Fløe på banen.

- Hun er bare stærk, afslutter Oliver Holdt.

251325
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmark slog Sverige med 2-1, hvor Fløe også noterede sig for en assist til Pernille Harders scoring.

Den 24-årige Cecilie Fløe står noteret for ni kampe for det danske A-landshold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 1

SVE

25'
10
Cecilie Floee
Mål
52'
11
Johanna Rytting Kaneryd
Mål
65'
21
Pernille Harder
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce