2025-10-28 21:35:00

DBU-boss efter knap 15.000 i Parken: Det var pivkoldt

Erik Brøgger Rasmussen fortæller, at det var kæmpestort, at der var samlet knap 15.000 mennesker i Parken til kvindelandskampen mellem Danmark og Finland, trods DBU tidligere havde meldt ud, at de håbede at slå rekord. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken

Tirsdag aften spillede det danske kvindelandshold for første gang en gældende kamp i den danske nationalarena, Parken. Det gjorde de, da de tog imod Finland i Nations League.

Forud for opgøret fortalte DBU’s administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen, at man håbede at samle flere tilskuere end ved træningskampen mod Brasilien i 2022, hvor 21.524 fans var på plads på tribunerne.

Så mange blev det dog ikke denne gang. 

Med knap 20 minutter igen af opgøret mod Finland oplyste stadionspeakeren, at tilskuertallet lød på 14.475.

Selvom det dermed ikke blev til en ny tilskuerrekord, var der alligevel tilfredshed hos Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU, efter kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -DBU-boss efter knap 15.000 i Parken: Det var pivkoldt
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, det var kæmpestort. Et super fint arrangement. 

- Vi har aldrig spillet for mere end 10.000, udover mod Brasilien, så det har været en rigtig god aften, fortæller DBU-bossen til Bold og den øvrige skrevne presse.

På spørgsmålet om, hvorvidt man i DBU er tilfreds med, at rekorden ikke blev slået, er han mere tøvende.

- Målet var, at vi skulle slå de 21.542 fra Brasilien-kampen. Der nåede vi ikke helt op.
- Der er noget med årstiden, det er pivkoldt i aften, og det er oktober. Jeg tænker, at næste gang vælger vi en dato, hvor solen skinner, svarer Erik Brøgger Rasmussen.

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce