Rikke Marie Madsen må vente lidt med at vende snuden hjemad til HB Køge.
Hun var i første omgang blevet efterudtaget til det danske landshold som afløser for Signe Bruun, der måtte melde afbud med en ankelskade.
DBU oplyste, at Madsen kun skulle være med i den ene af de to kampe mod Finland, som Danmark vandt fredag aften med imponerende 6-1 i Nations League.
Men Madsen skal ikke hjem. Hun skal med videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Rikke Marie Madsen forbliver i truppen resten af samlingen. Wingbacken er dermed en del af holdet til og med tirsdagens kamp mod Finland i Parken, skriver DBU på X.
Dermed får Madsen en ny chance for at komme i aktion, efter at hun sad på bænken gennem hele kampen mod Finland.
Det er på tirsdag, at Danmark tager imod Finland i returopgøret i Parken.
Trupnyt på Kvindelandsholdet.Rikke Marie Madsen forbliver i truppen resten af samlingen. Wingbacken er dermed en del af holdet til og med tirsdagens kamp mod Finland i Parken 🇩🇰#ForDanmark pic.twitter.com/ES1rHc79zO
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) October 25, 2025

Danmark (k)
UEFA Nations League A





































