2026-01-19 14:10:10

Kvindelandsholdet indleder VM-jagten i Horsens

Det bliver i Horsens, at Danmark indleder VM-kvalifikationen til slutrunden i Brasilien i 2027. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det danske kvindelandshold tager i marts hul på kvalifikationen til VM-slutrunden i Brasilien i 2027. 

Det gør de, når de den 3. marts får besøg af Serbien i Liga A. 

Lokationen for opgøret er nu fundet, og valget er faldet på Horsens. 

Det oplyser DBU mandag på sin hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Kvindelandsholdet indleder VM-jagten i Horsens
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Horsens er et godt eksempel på et af de mange steder i landet, hvor stærke fællesskaber og klubmiljøer for piger og kvinder tager form – og som nu får mulighed for at opleve Kvindelandsholdets jagt på VM-billetten helt tæt på, siger Erik Brøgger Rasmussen, der er administrerende direktør i DBU, og fortsætter. 

- Landskampe kan noget helt særligt. Samle mennesker, skabe stolthed og tænde drømme. De kan inspirere børn og unge og skabe endnu stærkere bånd mellem Kvindelandsholdet og de miljøer, hvor næste generation vokser frem. 

- Når vi bringer landsholdet tættere på de miljøer, hvor udviklingen sker, kan det give ekstra medvind til den positive bevægelse, afslutter direktøren. 

Danmark er, foruden Serbien, i pulje med Sverige og Italien. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce