2025-07-13 17:02:00

Seertal glæder DBU-boss: Kvinde-EM overgår Superligaen

Peter Møller mener, at seertallene til kvindelandsholdets EM-kampe var gode. DBU-bossen fremhæver, at det er flere end til en normal Superliga-kamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Schweiz
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 3. runde

FT

POL

3 - 2

DAN

13'
10
Natalia Padilla
Mål
20'
20
Ewa Pajor
Mål
59'
21
Janni Thomsen
Mål
76'
31
Martyna Wiankowska
Mål
83'
32
Signe Bruun
Mål

Hvordan får man udviklet dansk kvindefodbold?

Det spørgsmål søgte Bold naturligvis svar på, da DBU's fodbolddirektør stillede op til interview efter kvindelandsholdet skuffende 2-3-nederlag til Polen. 

Peter Møller havde mange pointer, og én af dem går på at løfte niveauet og interessen for Kvindeligaen. 

Netop det har Møller tidligere fortalt Bold, at han ser som en uhyre vigtig opgave - men nem bliver den ikke. 

Kigger man på seertallene fra Danmarks to første kampe ved sommerens EM, var der 156.000, som så med.

Seertallene inkluderer alle visninger live og resten af kampdagen på TV3 samt live-streaming via Viaplay, YouSee og andre streamingtjenester, hvis det er foregået på et tv.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM 2025 -Seertal glæder DBU-boss: Kvinde-EM overgår Superligaen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til sammenligning trak Danmarks herrelandshold 1,65 mio., 1,75 mio og 1,5 mio til sine tre gruppekampe ved EM i 2024. Med til historien hører det, at de tre kampe blev vist på TV 2 og DR1. 

Kvindelandsholdets seertal kan give anledning til bekymring, for hvis det er tilfældet til en slutrunde, hvordan får man så folk til at vælge Kvindeligaen i weekenden, hvor der også er Premier League, Bundesliga og Superliga. 

Peter Møller synes dog, at det er ganske gode tal: 

- Det er jo flere, end der ser en Superliga-kamp. Så om det er godt eller skidt, kommer an på, hvad man synes. 

- Jeg synes faktisk, at det er ret fint på en kanal, som normalt ikke sender så meget fodbold. 

- Så at der er flere seere end til en normal Superliga-kamp, det synes jeg er meget godt, siger DBU-bossen.

De store klubber går ind
Kigger man på den seneste Superliga-sæson, så topper FC København og Brøndby tv-tallene. 

Begge klubber endte med et gennemsnit på ca. 166.000 tv-seere pr. kamp. 

I den anden ende af tabellen finder man Sønderjyske, der i alt havde 1,830 mio. seere svarende til et gennemsnit på 57.000 pr. kamp.

Peter Møller ser derfor de 156.000 som et fint tal, mens han forventer, at interessen og niveauet for Kvindeligaen vil stige i takt med, at de store klubber i Danmark investerer yderligere i kvindefodbolden: 

- Vi ser en masse store klubber, der går ind. OB, FCM, FCK. Nordsjælland gør det sindssygt godt med deres talentudvikling.

- Så vi ser netop at flere store klubber i Danmark går med, og over tid vil det alt andet lige gøre ligaen bedre og øge interessen, siger DBU-bossen. 

TV 2 har sat sig på Kvindeligaens rettigheder for den kommende sæson.

Fra sommeren 2025 og de kommende seks år skal TV 2 på en af de lineære sportskanaler vise én kamp fra Kvindeligaen om ugen.

Viaplay har tidligere haft rettighederne, men de betalte ikke noget for dem. Til gengæld stod de for produktionsomkostningerne i forbindelse med kampene.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 3. runde

FT

POL

3 - 2

DAN

13'
10
Natalia Padilla
Mål
20'
20
Ewa Pajor
Mål
59'
21
Janni Thomsen
Mål
76'
31
Martyna Wiankowska
Mål
83'
32
Signe Bruun
Mål
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce