Thomas Grønnemark tager tre år mere som indkasttræner i Sabah FC.
Det bekræfter han selv i et opslag på X.
- Som indkasttræner er jeg rigtig stolt over at være en del af Sabahs rejse, skriver Grønnemark om kontraktforlængelsen og fortsætter.
- Jeg har privilegiet af at arbejde sammen med en fantastisk og åbensindet trænerstab, som ser indkast som en vigtig del af spillet – ikke bare som noget, der sker, når bolden ryger ud af banen.
- Og spillerne er lige så åbensindede. De er villige til at arbejde med hver eneste lille detalje, der kan hjælpe holdet med at præstere bedre. Det gør mit arbejde både lettere og meget sjovere, skriver Grønnemark.
Thomas Grønnemark har tidligere arbejdet som indkasttræner i Liverpool, mens han også har hjulpet Arsenal.
Sabah FC sikrede tirsdag billetten til Champions Leagues ligafase. Undervejs i kvalifikationen ekspederede mandskabet fra Aserbajdsjan AGF ud.


Sabah FC
1. Division



























